Nike Zoom Fly 6

Marathon Sports Vurdering

Zoom Fly 6 er den ideelle løbesko til dig, der søger en god træningspartner til dine moderate tempoture med en ydersål, der både kan tage asfalt og grusveje. Den egner sig særligt godt til løbere, der har mindst ét tempopas i løbet af ugen.

Nike Zoom Fly 6 testløb foran Tivoli

3 grunde til at vælge denne sko:

  • Optimal til tempotræning: Den let-bøjelige carbonplade gør den perfekt til de hurtigere ture.
  • God til længere tempopas: Den høje stackheight beskytter benene, hvor volumen er lidt højere end de helt hurtige intervalpas.
  • Slidstærk og godt greb: Ydersålen på forfoden sørger for et solidt vejgreb, når du får mere fart på og kommer længere frem på foden.
Nike Zoom Fly 6 detalje af mellemsål og overdel

Hvordan er størrelsen (Pasform)?

Zoom Fly 6 er normal i størrelsen. Vi anbefaler generelt, at hvis du ikke er vant til løbesko, at du går en halv størrelse op i forhold til dine almindelige hverdagssko, da dine fødder hæver op under løb.

Hvad er forskellen på denne model og den tidligere Zoom Fly 5?

I forhold til forgængeren har den nye model fået en mere behagelig overdel og en mere stabil sål. Derudover er mellemsålen, som består af en ZoomX-blend, blevet mere responsiv end forgængeren. Det gør løbeoplevelsen markant mere fjedrende, uden at gå på kompromis med komforten.

Skoen er designet til tempo og fungerer derfor bedst med en mængdetræningssko ved siden af. Dog er den let-bøjelige carbonplade mere skånsom end den helt stive plade i f.eks. Vaporfly.

Nike Zoom Fly 6 ydersål og mønster
Testet af Marathon Sport Eksperten

Anmeldt af: Karl, Løberådgiver hos Marathon Sport

Erfaring: Aktiv landevejsløber | PR 5km: 16:06 | PR 10km: 33:10

Testgrundlag: Jeg har testet denne model i ca. 60 km.