Hvad er det mest usædvanlige løb, du kan forestille dig?
For Mette Ehlers Mikkelsen var svaret klart hendes 10 kilometers løb til Pyongyang Marathon i Nordkorea.
For Mette Ehlers Mikkelsen var svaret klart hendes 10 kilometers løb til Pyongyang Marathon i Nordkorea.
Mettes motivation var langt fra den klassiske jagt på en god tid. For Mette handlede det om at krydse målstregen i sit helt eget, personlige “maraton” at blive den første danske kvinde, der har besøgt alle verdens lande. Nordkorea var det sidste land på listen.
Mette har altid haft en stærk nysgerrighed på verden. Hun drømte ikke blot om at besøge Nordkorea, men om at opleve alle verdens hjørner. Rejselysten har hun forsøgt at dele med sine tre børn, som hun har taget med på så mange rejser som muligt. For Mette handler det om at give sine børn hele verden, og alt det, den rummer.
Da hun nærmede sig målet om at have besøgt alle lande, blev planerne sat på pause af coronapandemien. Nordkorea, som i forvejen var svært at få adgang til, lukkede helt ned, og tre gange måtte hun opgive at komme ind i landet.
Efter flere års venten opstod pludselig en mulighed: Man kunne få adgang til Nordkorea ved at tilmelde sig Pyongyang Marathon. Mette tilmeldte sig straks, sammen med sin datter Lærke, på trods af at Mette ikke havde nogen løbeerfaring.
- Mette Ehlers Mikkelsen
Mette købte sit første par løbesko i Marathon Sport og allierede sig derefter med en løbetræner, som på få uger fik hende klar til startlinjen.
Allerede ved ankomsten til Nordkorea fik turen en dramatisk start. Lærke, Mettes datter, blev tilbageholdt af myndighederne, der frygtede, hun kunne være smittet med corona. Efter en times forhandlinger fik de dog lov til at rejse ind i landet.
De følgende dage inden løbet brugte de på at opleve en række af Nordkoreas mest ikoniske seværdigheder. Selve rejsen, der kostede 2.200 USD, inkluderede seks dage med kost, logi og startplads i maratonet.
På løbsdagen skulle de helst have afdæmpede tøj på og ihverfald undlade flag, slogans og at reklamere for mærker. Mette valgte at løbe i den t-shirt arrangøren Koryo uddelte.
Mette lagde mærke til, at de nordkoreanske løbere bar simple, flade sko og ensartet tøj, mens deltagerne fra udlandet skabte et mere kaotisk og farverigt billede, mange med mobiltelefonerne fremme for at filme.
Stemningen var intens. Stadion var fyldt med 50.000 tilskuere, og for de nordkoreanske løbere virkede det, som om der var langt mere på spil end blot et maraton. De løb ekstremt hurtigt, uden smil, og forsvandt stille, hvis de ikke vandt, mens vinderne blev hyldet på podiet.
Mette selv løb 10 kilometer gennem Pyongyangs gader, omgivet af monumentale statuer, socialistisk kunst og plakater, der lignede noget fra 1960’erne. For hende blev det ikke bare en løbetur, men afslutningen på et livslangt projekt, et personligt maraton om at opleve alle verdens lande og tage sine børn med på så mange eventyr som muligt.
Mette Ehlers Mikkelsen er den første, og eneste, danske kvinde, der har rejst i alle verdens lande, og samtidig en af verdens mest berejste kvinder med børn. Hun deler sine oplevelser gennem foredrag, artikler og sociale medier under navnet Expanding Our Horizon. Blandt hendes mange eventyr er deltagelsen i det legendariske Pyongyang Marathon i Nordkorea.
Læs mere om Mettes oplevelser og løbet på hendes blog og Instagram. Du kan også booke hendes foredrag om at rejse i alle verdens lande og om at realisere en livsdrøm.
Instagram: Expandingourhorizon
Dato: 4. september
Begivenhed følger snart
Dato: 11. september
Begivenhed følger snart
Dato: 12. september
Begivenhed følger snart