Mads Skaaning: Livet som eliteløber

Interview med Mads Skaaning

For Mads Skaaning begyndte interessen for løb allerede som barn, da han deltog i børneløb i forbindelse med København Marathon. Siden har han udviklet sig til at blive en af Danmarks stærke ultraløbere med blandt andet DM på 100 kilometer på cv’et.

I interviewet fortæller han om sin motivation, hvordan en typisk træningsuge ser ud, de største udfordringer ved livet som eliteløber – og hvorfor han arbejder på at finde glæden i løbet indefra frem for i andres forventninger.

Hvordan startede din interesse for løb, og hvornår begyndte du at tage det mere seriøst?

Det begyndte, da jeg som barn deltog i børneløb i forbindelse med København Marathon. Jeg var 5-6 år, og min far løb maratonet samme dag, så det var oplagt, at jeg også kunne få lov at prøve.

Som 10-11-årig løb jeg mit første halvmaraton. Det var virkelig hårdt, fordi det tog så lang tid, men jeg var stolt bagefter og kunne mærke, at jeg fik noget godt ud af det. Dengang løb jeg et par gange om ugen, både med min far og alene. Ikke struktureret – men nok til, at jeg mærkede, hvor sjovt det var at blive bedre.

Hvad motiverer dig mest, når du snører skoene og tager ud at løbe?

Det er stadig følelsen af forbedring. Jeg synes, det er fedt, at løb er så konkret – jo mere du gør det, jo bedre bliver du. Jeg ser det også som et slags eksperiment: hvis jeg ændrer lidt på træningen, kan resultatet blive anderledes. Sidst prøvede jeg varmetræning for at øge blodvolumen, og det var spændende at mærke effekten.

"Jeg har aldrig haft det perfekte løb – og måske er det netop det, der driver mig videre."

- Mads Skaaning

Har du et særligt løb eller en præstation, der står som et højdepunkt indtil nu?

Det må være DM på 100 kilometer i foråret. Jeg vil ikke sige, at det var perfekt – jeg føler faktisk ikke, jeg har haft det perfekte løb endnu. Men måske er det meget fint, for så har man altid noget at jagte.

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig?

Normalt har jeg to hurtige kvalitetspas om ugen, en langtur søndag og ellers rolige ture indimellem. Jeg bor i Kokkedal og bruger tit transportløb som træning – for eksempel når jeg løber ind til København fra Hellerup st.

Hvad er det hårdeste og fedeste ved at være eliteløber?

Det hårdeste er at kombinere træningen med et almindeligt liv. Hvis man arbejder 40 timer om ugen og samtidig skal løbe 15-20 timer, så løber energi og tid hurtigt ud.

Det fedeste er, at det føles som et privilegie. At kunne gå så meget op i sig selv, samtidig med at jeg har familie, kone, venner og et arbejde. Jeg prøver at minde mig selv om, hvor heldigt det er at bo i Danmark, hvor man kan dyrke sin passion uden at skulle satse alt.

Hvis du kunne vælge ét løb i verden at deltage i – hvilket skulle det så være?

Et 100 kilometerløb i Hokkaido, Japan, som hedder Lake Saroma Ultramarathon. Det foregår i juli, og jeg synes, det ser virkelig fedt ud. Det kunne være en kæmpe oplevelse – både løbet i sig selv og rejsen omkring det.

Har du et yndlingssted at løbe?

Jeg er vokset op i Frederikssund, så der har jeg mange minder fra mine første løbeture. Senere, da jeg boede i Hvidovre, løb jeg meget på Vestvolden og i Valbyparken, som stadig er steder, jeg forbinder med noget særligt. Nu hvor jeg bor i Kokkedal, bliver det tit til ture langs Strandvejen, og på de lange søndagsture kan jeg godt lide at løbe hele vejen til Helsingør og tilbage.

Hvem inspirerer dig – inden og uden for løb?

Jeg har aldrig haft idoler på den måde. Jeg bliver mere inspireret af folk, der opdager nye ting, som jeg selv kan prøve af. Jeg vil hellere mærke efter selv end bare at følge et fast program.

Hvilke mål arbejder du på lige nu?

Jeg blev udtaget til VM på 50 kilometer i Indien, men måtte melde fra på grund af en skade. På længere sigt vil jeg gerne løbe et hurtigt 100 kilometer igen – måske også VM på distancen – men lige nu er jeg skadet på ubestemt tid.

Hvad håber du, at folk forbinder dit navn med, når de hører om dig som løber?

Jeg prøver faktisk at lade være med at tænke så meget over det. Jeg har brugt alt for meget tid på at spekulere over, hvad andre tænker, og det vil jeg gerne væk fra.

Det vigtigste for mig er at finde glæden indefra. Hvis jeg selv kan mærke, at jeg gjorde det godt, så er det nok – uanset hvor mange likes der kommer på Strava.

MADS SKAANINGS FAVORITTER

Søg efter ansat: