Kunsten at finde DE rette træningssko

Skrevet af eliteløber Anna Holm

Undgå skader med variation?

Jeg er lidt af et vanedyr, når det kommer til løbesko – og det er jeg nok ikke alene om. Når man som løber finder en sko, der både er behagelig og mindsker skadesrisikoen, vender man gerne tilbage til samme mærke og model.

I mange år var New Balance 1260 min favoritsko. Jeg er en smule hjulbenet og synker ned i svangen (funktionelt platfodet), og derfor har jeg brug for en støttende sko. Her var pronationsskoen fra min daværende sponsor det perfekte match. Jeg var faktisk så glad for 1260’eren, at det var den eneste sko, jeg løb i.

Det gik ikke ubemærket hen. Min træningsmakker Kent Nørmark bemærkede, at den samme mudderplettede sko sad på mine fødder til alle træninger. En dag fik jeg en venlig opsang: Det er ikke klogt at løbe i den samme sko hele tiden.

Som ansat i Marathon Sport forklarede Kent mig, at jeg burde løbe i flere forskellige sko – blandt andet for at mindske risikoen for skader.

Jeg troede ellers, at min støttende pronationssko sikrede mig mod skader. Så det var en øjenåbner! Heldigvis lytter jeg til eksperter, når de giver velmenende råd. Jeg tog derfor imod Kents tilbud om at komme på løbebåndet i Marathon Sport for at prøve forskellige sko.

Sådan blev jeg gode venner med New Balance 860, som den dag i dag er en af mine favoritsko, nu hvor 1260’eren er udgået. Kent lærte mig også, at det kan være gavnligt at have to par af samme model – slidmønsteret varierer nemlig lidt, og skummet i skoene når at "rejse sig" mellem træningerne.

"En dag fik jeg en venlig opsang: Det er ikke klogt at løbe i den samme sko hele tiden."

- Anna Holm, atlet og eliteløber

Hvornår er din løbesko udløbet?

Min mudderplettede løbesko havde også givet Kent en anden mistanke: Jeg løb for længe i det samme par.

Da Kent spurgte: "Hvor længe løber du i dine sko?" svarede jeg: "Indtil jeg kan se, at sålen er slidt, eller når jeg får ondt i knæene."

Det svar faldt ikke i god jord.

At vurdere skoens levetid ud fra slitage på sålen eller ventede skader er ikke løsningen. En løbesko har et fast antal kilometer, den kan holde, uanset hvordan den ser ud.

Til min overraskelse er det ikke mange kilometer. En mængdeløbesko holder 800-1000 km, mens lettere modeller kun klarer omkring 200-600 km. Hvis du løber 120 km om ugen i samme sko, skal den altså skiftes efter cirka to måneder.

Hvis du, kære læser, også er vanedyr, vil jeg opfordre dig til at prøve flere forskellige løbesko. Led ikke kun efter den ene perfekte træningssko – men de ideelle sko.

Selvom det kan virke dyrere at købe tre par sko på én gang, holder de længere samlet set, når du skifter mellem dem, end hvis du slider ét par op ad gangen.

Mine træningssko

Da Marathon Sport blev min sponsor, fik jeg muligheden for at afprøve mange sko på løbebåndet i butikken. Efter mange testløb og analyser på video fandt vi frem til to perfekte træningssko:

  • New Balance 860’eren

    - min gode gamle ven. Denne sko bruger jeg til mine almindelige træningsture og ugens længste tur om søndagen.

    Find 860'eren
  • Asics Metaspeed Sky Paris

    - er min hurtige træningssko, som jeg bruger til intervaltræning og tempoture.

    Find Metaspeed

Hvem er Anna Holm?

Hvis du bare følger lidt med i sportens verden, er du nok ikke i tvivl om, hvem Anna Holm er. Som atlet og eliteløber har hun opnået imponerende resultater inden for langdistanceløb, og hendes passion for træning og sundhed er en stor inspiration for mange.

Hendes personlige rekord for marathon, blev sat i Frankfurt i 2017 (2.33.02). Desuden blev hun i 2024 den hurtigste danske kvinde på marathondistancen.

Hos Marathon Sport er vi utrolig beærede over at have Anna Holm som vores sponsorløber. Hun er ikke kun en fantastisk løber, men også et hjertevarmt menneske, der gerne deler ud af sin viden og sine erfaringer.

Kilde: Berlingske Tidende

Fem gode råd

når du skal vælge de rette løbesko:

- Kent fra Marathon Sport

  • Prøv skoene på et løbebånd for at se, om de passer til din løbestil.

  • Variér dine sko – skift gerne mellem flere forskellige par for at mindske skader.

  • Hold styr på dine skos kilometer – en mængdesko holder 800-1000 km.

  • Vælg sko, der matcher dine behov for støtte, blødhed og pasform.

  • Husk, at gamle sko mister deres støddæmpning, selvom de ser fine ud.