Garmin
Garmin er ikke bare et ur på håndleddet. Det er din træningsmakker, din navigator og din dataanalytiker samlet i én. Hos Marathon Sport fører vi et nøje udvalgt sortiment af Garmin ure, som er valgt af løbere til løbere. Vi ved, hvad der betyder noget på en lang løbetur, hvad du har brug for at se med et enkelt blik i regnvejret, og hvilke data der rent faktisk gør dig til en bedre løber. Garmin har i årtier sat standarden for GPS-løbeure, og det er ikke tilfældigt. Kombinationen af præcis GPS-tracking, avancerede fysiologiske målinger og et brugervenligt interface gør Garmin til det foretrukne valg for løbere i alle niveauer. Uanset om du er ved at lægge et fast løbeprogram for første gang eller forbereder dig til dit næste maraton, finder du det rigtige Garmin ur her hos os.
Garmin løbeur
Et Garmin løbeur er designet til at give dig de data, du har brug for, præcist når du har brug for dem. Fra GPS-distance og tempo til iltoptagelse, søvnkvalitet og restitution anbefalinger giver et Garmin løbeur dig et komplet billede af din krop og din træning. Serien spænder bredt, fra de let tilgængelige modeller til begynderen, der vil have styr på sine kilometer, til de mest avancerede multisportsure til eliteløbere, der vil optimere hvert eneste skridt. Funktioner som adaptive træningsplaner, real-time stamina og løbeøkonomi hjælper dig med at træne smartere frem for blot hårdere. Hos Marathon Sport har vi eksperter i butikken, som selv løber med Garmin til daglig og kan hjælpe dig med at finde præcis det ur, der passer til dine mål og din løbestyle.
Garmin ur dame
Garmin laver ure i flere størrelser og designs, og der er rigtig gode muligheder til kvindelige løbere. Garmin laver ure i flere størrelser, og der er rigtig gode muligheder til kvindelige løbere. Modeller som Forerunner 265S og Fenix 8 i 42 mm giver en behagelig og let pasform på håndleddet uden at gå på kompromis med funktionerne. Du får præcis de samme avancerede træningsmålinger, GPS-nøjagtighed og sundhedsovervågning som i de større modeller, men i et mindre format der sidder rigtigt under løbet. Garmin har desuden sundhedsfunktioner der er særligt relevante for kvinder, herunder hormoncyklussporing, der hjælper dig med at forstå, hvordan din krop reagerer på træning i løbet af måneden. Det er den slags data, der gør det muligt at træne i harmoni med kroppen frem for imod den. Hos Marathon Sport hjælper vi dig med at finde det ur der passer til dit håndled, din træning og dine ambitioner.
Garmin ur herre
Til mandlige løbere tilbyder Garmin store, robuste ure med imponerende batteritid og et display der er nemt at aflæse selv under hård træning. Fenix 8 i 47 og 51 mm og Forerunner 970 er blandt de mest populære valg hos løbere der vil have et ur som holder fra den tidlige morgentræning til et fuldt maratonløb og gerne langt derfra. Garmin ure til herrer kombinerer tårnhøj ydeevne med et maskulint og solidt design, der fungerer ligeså godt til hverdagsbrug som på løbestien. Batteritiden er et område, hvor Garmin virkelig skiller sig ud. Fenix 8 i MIP-versionen med soloplader kan holde i op til 48 dage i smartwatch-tilstand, hvilket gør det muligt at glemme opladerens eksistens i længere perioder. Kom ind i en af vores butikker og få uret prøvet på håndleddet, så du kan mærke, hvad der føles rigtigt.
Garmin Forerunner
Garmin Forerunner-serien er det oplagte valg for den dedikerede løber. Serien er bygget fra grunden til løb og rummer modeller til alle niveauer, fra Forerunner 55 til den nyeste Forerunner 970 som er Garmins absolutte topmodel i serien. Forerunner 970 er udstyret med EKG-måling, løbetolerance, løbeøkonomi, LED-lommelygte, og en indbygget mikrofon og højttaler, der giver dig mulighed for at tage opkald direkte fra håndleddet. Forerunner 570 er et fremragende mellemvalg med adaptive træningsplaner, 80 aktivitetsprofiler og Garmin Triatlon Coach til den løber der også gerne kaster sig over triatlon verdenen. Uanset hvor i serien du lander, får du et ur der er skabt med løbere i tankerne, og hos Marathon Sport sidder eksperter klar til at guide dig til den model der matcher dit niveau og dine løbedrømme.
Garmin Fenix
Garmin Fenix-serien repræsenterer toppen af Garmins univers. Det er ure til dem der vil have det hele, det robuste design, den lange batteritid, det detaljerede europakort, avancerede multisportsfunktioner og et ur der holder i alt vejr og alle terræner. Fenix-serien har i mange år været førstehåndsvalget hos løbere, vandrere, triatleter og outdoorentusiaster der ikke vil gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet. Med funktioner som TopoActive europakort, Trendline popularitetsruter og rundtursplanlæggeren er Fenix-serien i særdeleshed velegnet til løbere der elsker at udforske nye ruter. Serien er samtidig udstyret med alt det, du kender og elsker fra Garmins Forerunner-serien, men med et ekstra lag af robusthed og outdoorkapacitet. Hos Marathon Sport fører vi de nyeste modeller i Fenix-serien, og vores personale kender urene indgående fra egne løbeoplevelser.
Garmin Fenix 8
Garmin Fenix 8 er et markant skridt fremad i en serie der allerede var best in class. For første gang i seriens historie er Fenix udstyret med en AMOLED-skærm, der leverer skarpe farver og høj kontrast som er nem at aflæse selv i kraftigt sollys. Foretrækker du klassisk batteristyrke, kan du vælge Fenix 8 med MIP-display og soloplader der giver op til 48 dages batteritid i smartwatch-tilstand. Fenix 8 er det mest robuste ur i serien til dato, og her er nogle af de funktioner der gør det til noget helt særligt:
-
AMOLED-skærm i 42 mm og 47 mm eller MIP-display med soloplader i 47 mm og 51 mm
-
Vandtæt ned til 100 meter med dykkerfunktion til rekreativ dykning ned til 40 meters dybde
- Indbygget LED-lommelygte til morgenmørke løbeture og aftenture på stien
- Mikrofon og højttaler til opkald og stemmekommandoer direkte fra håndleddet
- Stemmekommandoer der virker uden netforbindelse, eksempelvis "Start løb" eller "Tænd lommelygten"
- EKG-måling tilgængeligt fra januar 2025, så du kan overvåge din hjerterytme på under 30 sekunder
- TopoActive europakort med Trendline popularitetsruter og rundtursplanlægger
Garmin Fenix 8 er med andre ord ikke blot et løbeur. Det er et komplet sportsur til løberen der ikke vil begrænses af hverken vejret, distancen eller terrænet. Kom forbi Marathon Sport og prøv det på håndleddet.
FAQ
Hvilket Garmin ur skal jeg vælge?
Det afhænger af dit niveau og dine behov. Er du nybegynder, er Forerunner 55 eller 165 et godt valg. Motionisten der vil have mere data får meget ud af Forerunner 265S eller 570. Er du eliteløber eller vil have det absolut bedste, er Forerunner 970 eller Fenix 8 de oplagte valg.
Hvad er HRV Garmin?
HRV står for Heart Rate Variability, altså hjertefrekvensvariabilitet. Det er målingen af variationen i tid mellem dine hjerteslag. Garmin bruger HRV til at beregne din krops parathed og restitution niveau. En høj HRV indikerer generelt god restitution, mens en lav HRV kan være et tegn på stress eller overbelastning.
Hvor kommer Garmin fra?
Garmin blev grundlagt i 1989 i Kansas, USA, af Min Kao og Gary Burrell. Navnet Garmin er en sammensætning af de to grundlæggeres fornavne. Virksomheden startede med at udvikle GPS-navigationsudstyr til luftfart og militær og har siden udviklet sig til verdens førende producent af GPS-ure og løbeure.
Hvordan måler Garmin VO2 max?
Garmin estimerer din VO2 max ved at analysere forholdet mellem din puls og dit tempo under løb. Uret bruger data fra den optiske pulsmåler på håndleddet eller et pulsbælte og kombinerer det med din hastighed via GPS. Over tid bliver estimatet mere præcist jo flere løbeture uret har at arbejde med.
Hvordan måler Garmin Body Battery?
Body Battery er Garmins energimåler og beregnes ud fra en kombination af HRV, søvnkvalitet, stressniveau og fysisk aktivitet. Når du sover og restituerer, oplader din Body Battery. Når du træner, arbejder eller er stresset, falder den. Det giver dig et hurtigt overblik over, hvor meget energi din krop har til rådighed.
Hvordan nulstiller jeg mit Garmin ur?
En blød nulstilling foretages ved at holde tænd/sluk-knappen nede i cirka 15 sekunder, indtil uret genstarter. Vil du foretage en fabriksnulstilling og slette alle data, finder du muligheden under Indstillinger, System og derefter Nulstil. Bemærk at en fabriksnulstilling sletter alle personlige data og indstillinger permanent.