Af Maren Elise Skjerlie Gilling

(Efter løbets tre første dage, har jeg hver dag skrevet et indlæg til Marathon Sport, men grundet en deadline hos Bornholms Tidende, var jeg nødt til at udskyde skriverierne fra fjerde og femte etape. De kommer her).

Der er noget med Bornholm

Der er noget med Bornholm. Jeg kan have svært ved sætte fingeren på, hvad det er. Måske er det naturen? Måske er det maden? Måske er det følelsen af at være tilskuer til øens rivende udvikling og bornholmernes iværksættertrang? Er det mon min svigermors trillende latter, åbne arme og dejlige sind og svigerfars lune facon og varme? Måske er det kombinationen? Uanset hvad – gang på gang redder Bornholm mig fra det, der kan føles som en følelsesmæssig afgrund. Den smukke perle i Østersøen er kravlet ind under huden på mig for at blive boende. Når jeg er i ubalance, insisterer Bornholm på, at jeg bliver balanceret igen. Jeg får følelsen af at være et sted, der overgår mit indre liv, og som tager ansvar for mine tanker og min sårbarhed. Min veninde, Karen, kalder den for Trylleøen. Jeg giver hende ret. Der er noget helt vildt fortryllende ved Bornholm. Det er også her, jeg blev gift med Lassefar, og min far førte mig til alters i Sankt Nikolaj kirke foran en samlet familie og vores venner. Det er også på denne ø, at jeg har lært vigtigheden af at have en omfavnende svigerfamilie og en kærlig ”svigerbedstefar” til at udfylde et tomrum i mit liv.

Jeg har savnet at løbe

Denne gang er jeg på Bornholm for at holde sommerferie med min familie, men også for at løbe Etape Bornholm. Jeg har siden min retur fra mit arbejde ved den syriske grænse haft svært ved at løbe. Så jeg har ladet være. Men fakta er, at jeg har savnet at løbe. Løb har længe været en stor del af mig som min passion og mit frirum. Etape Bornholm 2017 skulle få mig i gang igen. Fem etaper – et maraton – fordelt rundt på den ø, der står it hjerte så nær. Men også fem dage, hvor jeg skulle forholde mig til angsten fra den syriske grænse, der i al for lang tid havde været i min krop.

Læs: Da angsten flyttede ind

En kongeetape værdig

På etapens fjerde dag skulle jeg prøve kræfter med den berygtede kongeetape. Det blev en hård kamp – Etapen vs. Mig. Jeg er ikke helt sikker på, hvem der vandt, men det var uden tvivl den hårdeste etape. Jeg startede meget langsomt for at spare på kræfterne. Desværre var der ingen kræfter at spare på. Min puls var tårnhøj, og jeg måtte have glemt mine dansende ben i Almindingen, for denne dag var de som bly. En god håndfuld tånegle var ved at falde af, min mave gjorde ondt og begge ben værkede. Jeg nærmest messede den frase, som ofte har hjulpet mig: ”Kom nu, du har aldrig været tættere på mål”. 2 km inden mål, stod min familie og heppede. Lassefar, Kalle Johan og Elias, sammen med de skuldre vi står på – de fire bedsteforældre. Det gav glæde og energi nok til, at få mig til top ved Hammerfyr. Opløbet, som er en blanding af Alpe d’ Huez og Champs Élysées, vil jeg mindes, indtil jeg igen vender tilbage til Trylleøen og løber næste års Etape Bornholm. Den var en kongeetape værdig og gav kuldgysninger over hele kroppen og en stor klump i halsen.

Foto: Kenneth Jensen

På hjemmebane

Etapens sidste og femte dag, fandt sted i Rønne. Feltet nærmest blæste igennem de 10 flade kilometer via byen, havnen og skoven. Det føltes som at komme tilbage på hjemmebane. Det er i Rønne mine svigerforældre bor, og gaderne var fyldt med mennesker jeg kender, og som råbte mit navn. Mine ben var tunge som bly helt fra starten, men jeg nød de sidste 10 kilometer til fulde. Gennem etapens fem dage, og 42.2 km har jeg kunne mærke, hvordan kroppen – og ikke mindst, hovedet har blevet stærkere og glad for at igen være tilbage i løbeskoene. I mål – med begge hænder over hovedet!

Magi og tryllestøv

Snart forlader jeg igen mit kære Bornholm og vender tilbage til virkeligheden og hverdagen. I balance, tanket op og lykkelig. Jeg er blevet stærkere og igen klar til at høre flere historier fra den syriske grænse.

Bornholm har igen gjort mig hel. Bornholm har igen gjort mig løbende.

Tak for lån af magi og tryllestøv.

Kærlig hilsen

Maren

Her kan du læse alle indlæg fra Etape Bornholm 

Etape 1: Da angsten flyttede ind

Etape 2: Hvorfor løber vi, egentlig? 

Etape 3: Der magien opstår

 

Billderne er fra Viking Atletik v/Kenneth Jensen. For at se billederne fra Etape Bornholm – Tryk her