Ulla Høgh

Dit særlige bidrag i Marathon Sport

Jeg er en rigtig god menneskekender, som håndterer alle slags typer særligt de lidt ”skæve” som måske ikke er den traditionelle løber, men som alligevel kommer forbi MS. Jeg mener jeg er god til at give kunderne en god oplevelse i butikken.

Jeg har ikke som sådan nogen ekspertviden, men all around viden om det meste af det vi sælger. Jeg er en troværdig og pligtopfyldende medarbejder, jeg er fleksibel og glæder mig altid til at komme på job.

Foretrukne løberute

Jeg løber fordi jeg elsker det. Jeg elsker at løbe i skoven, på stranden og på andre lidt udfordrende underlag, og så elsker jeg bakker. At løbe gør mig glad og giver mig en følelse af at kunne overkomme alt – særligt efter en udfordrende tur. En tur langs vandet på småsten og sand er min favorit.

Et løb du særligt husker

Berlin Half 2015 blev et løb der på mange måder udfordrede mig fysisk og mentalt pga. omskifteligt i vejr. Jeg havde været vant til løbe kolde lange træningspas hele vinteren og skulle pludselig løbe i høj sol og 20 grader. Jeg havde for meget tøj på, så jeg kæmpede med varmen. Mine ben og fødder hævdede vildt op efter 10 km og jeg overvejede mange gange at udgå, men min stædighed holdt mig i kampen. De sidste 2 km løb jeg bogstaveligt og brækkede mig. Jeg havde krampe i begge læg, og jeg vidste, at hvis jeg stoppede op, ville jeg ikke kommer over målstregen. Da jeg endelig løb i mål, bliver jeg hjulpet af søde officials indtil jeg kom til mig selv.

Den præstation du er mest stolt over

Holger Danske 1/2 Marathon 2015  hvor alle politikredse på Sjælland advarede i mod al unødig udkørsel pga. snestorm. Løbet blev afviklet på trods heraf, og jeg gennemførte i en god tid. Det var bidende koldt, masser af sne og en vind der nærmest blæste en omkuld. Følelsen af at løbe over målstregen var helt fantastisk. Jeg gjorde det… mega stolt 🙂

Foretrukne løbesko

Min foretrukne løbesko er New Balance 1260. Den sidder super godt på min fod, er dejlig polstret i hælen og bred i forfoden, så der god plads. Jeg vælger den altid til mine lange rolige ture, da den holder mig godt.

På de korte hurtige ture vælger jeg Nike Structure, fordi den er let og føles hurtig. Den er blød og hurtig i afviklingen. Den sidder fit på foden og så er den bare en lækker sko som giver en følelse af lethed.

PR på diverse distancer

5k: 23.01
10k: 49.12
Halvmarathon: 1.49.15