Søren Rønnelund

Mit særlige bidrag i Marathon Sport

Mine spidskompetencer i Marathon Sport er ure/gadgets og ultraløb. Derudover er jeg behjælpelig med at lave tryk på tøj til løbeklubber, løbehold eller særlige events.

Min foretrukne løberute

Kan jeg vælge frit blandt løberuter på hele kloden, vil jeg helst løbe i bjergene sydpå. Det er bare et fantastisk terræn at løbe i. I Danmark løber jeg meget gerne i skoven eller ved vandet.

Et løb jeg særligt husker

Et løb jeg særligt husker er Trans Alpine Run i 2012 som er et løb på 320 km fordelt over 8 etaper i Alperne henover 14 bjergtoppe – mit hidtil længste løb. Foruden den fysiske udfordring husker jeg den mentale udfordring der var er forbundet med at stå op til en ny dag med meget brugte ben og være klar til at løbe 34-50 nye kilometer. Løbet er et makkerløb, så man løber sammen to og to. At løbe og leve sammen 24 timer i døgnet i 8 dage og få hinandens udfordringer og særheder til at gå op i en højere enhed – det er også en udfordring.

Den præstation jeg er mest stolt over

Et af de løb jeg er mest stolt over er Eremitageløbet i 2010, hvor jeg løb sammen med min datter, som på daværende tidspunkt var 12 år. Det var vores første løb sammen, og hun havde selv trænet sig op til det hen over sommeren. Det blev en tur på hendes præmisser og vi kom igennem på 1 time og 35 min. – Jeg var en meget stolt far!

Min foretrukne løbesko

Til de lange løb foretrækker jeg Hoka eller Altra Paradigm, da jeg bare skal have så meget stødabsorbering som muligt på disse distancer. På distancer kortere end et marathon er jeg ikke så ”sart”, men løber aldrig i en letvægts/race-sko. Der er bare for lidt sko under fødderne.

PR på diverse distancer

10K: 43:00
Halvmarathon: 1:34:10 (VM ½M 2014)
Marathon: 3:27:31 (CPH Marathon 2008)
100K: 10:05:00 min (2012)
100 miles (161K): 21:37:31 (2014)

Mantra

“Alt under 100 km er træning”