Kent Nørmark

Mit særlige bidrag i Marathon Sport

Jeg har løbet på højt niveau i over 20 år og har en del erfaring fra alle distancer fra 800m til marathon og herunder løbet en del i både mængdesko og konkurrencesko. Derudover har jeg løbet en del trail og cross, så jeg har også en stor erfaring med pigsko og trailsko. I forbindelse med træning til længere distancer kender jeg også en del til indtagelse af energi under løbet samt til carboloading før løbet.

Min foretrukne løberute

Jeg nyder især at løbe i Utterslev Mose, da det er et smukt naturområde ikke langt væk fra byen, og så kan man løbe på blødt underlag. Et andet godt sted er Dyrehaven, selv om der er lidt længere derop.

Et løb jeg særligt husker

Jeg vandt i 2011 Standard Chartered Singapore 10 K efter et yderst taktisk løb med en hæsblæsende slutspurt. En sejr i et internationalt løb med 15000 deltagere og en god præmie under svære betingelser med høje temperaturer og ekstrem luftfugtighed.

Den præstation jeg er mest stolt over

Den præstation jeg er mest stolt over er min PR på halvmarathon i Berlin. Løbet gik lige efter bogen, da jeg var testet til at holde 3.25 min/km og det lykkedes til fulde med 3.26 på første halvdel og 3.24 på anden halvdel af løbet.

Min foretrukne løbesko

Min foretrukne løbesko er i øjeblikket Nike Lunarglide, som jeg bruger på tempoture såvel som på lange ture. Til intervaller bruger jeg typisk Nike Lunartempo eller Lunaracer. Til skovtræning løber jeg enten i Terra Kiger eller S-Lab Ultra SG. Til diverse races løber jeg i Streak eller Streak LT. Derudover tester jeg sko fra alle de andre mærker på kortere eller længere ture.

PR på diverse distancer

5000m 16.01.19
10 km 32.52
Halvmarathon 1.12.22
Marathon 2.38.42

Mantra

“Der er altid godt gang i den, når Kent Nørmark er på banen”