Jacob Ibing

Mit særlige bidrag i Marathon Sport

Jeg har løbet med pulsur siden 1995 og har løbet med alle modeller fra Garmin og Polar siden da. Samme år kørte jeg mit første triathlon-stævne, og jeg har nørdet tri-grej lige siden, hvorfor jeg kan bidrage med en nuanceret viden herom. Jeg er altid på jagt efter en edge via godt gear.

Min foretrukne løberute 

Min foretrukne løberute er Kastellet i København. De mange sving på Kastellet inviterer til fart og fokus. At løbe der, når solen står op over København er noget af det smukkeste jeg ved.

Et løb jeg særligt husker

Et løb jeg særligt husker er Norseman 2016 – et Ironmandistance race i fantastiske naturomgivelser i et ekstremt klima med et temperaturskifte på mere end 20 grader i løbet af dagen. Som Norseman-deltager er man dybt afhængig af sit følge-team, der som de eneste yder support. Dagen går ligeså meget op og ned som de 5 bjerge, man skal henover. Her lærte jeg betydningen af at have godt gear. Det var en oplevelse for livet.

Den præstation jeg er mest stolt over

Der er to præstationer jeg er særligt stolt over: På løbefronten er det BT Halvmarathon i 2012 – et løb jeg havde planlagt kilometer for kilometer, og som jeg eksekverede 100% til PR. På tri-fronten er det Ironman Copenhagen. Efter et perfekt træningsforløb eksekverede jeg løbet næsten perfekt og slog Kronprinsen i min agegroup med mere end 20 minutter.

Min foretrukne løbesko

Min foretrukne løbesko er Asics Dynaflyte, fordi den har en god balance mellem vægt, fart og stødabsorbering. Når jeg skal have lidt ekstra blødhed og måske har lidt trætte ben, foretrækker jeg adidas Ultraboost ST. Skal det gå rigtigt stærkt er Nike Streak 6 eller On Cloudflash mine favoritter.

PR på diverse distancer

5K: 17:42
10K: 40:22
Halvmarathon: 1:27:53
Marathon: 3:22:17
Ironman: 10:26:21
Længste distance: 85,4 km.

Mantra

“If I don’t run, I get fat”