Freyr Hlynsson

Mit særlige bidrag i Marathon Sport

Fysioterapeutuddannelsen har givet mig en masse viden og værktøjer, omkring kroppens biomekanik og anatomi. Desuden har jeg en stor interesse for belastningsskader, og har prøvet en del på egen krop. Jeg nyder at dele ud af den viden til kunderne, og er ikke bange for at give et godt råd eller to med hjem.

Min foretrukne løberute

Alle mine længere ture løber jeg i og omkring Utterslev Mose, som efter min mening, er en af de mest undervurderede løberuter i København. Her er der småt med biler og ingen lyskryds, men til gengæld masser af natur og andre løbere. Utterslev Mose er et sted, hvor både tid og kilometre flyver afsted.

Et løb jeg særligt husker

Powerade Copenhagen Half i 2014 var mit første ”rigtige” løb og jeg var fuldstændig overvældet over tilskueropbakningen og hvor fedt det var at se sin by fra midten af vejbanen iført løbetøj.

Siden er løbet kun blevet større og opbakningen ligeså, og derfor er der igen i 2017 sat et stort, fedt kryds i kalenderen i slut september, hvor hele København løber igen.

Min foretrukne løbesko

Jeg er generelt tilhænger af at man løber i flere forskellige sko, for at variere belastningen. Men der et par sko som jeg absolut ikke ville undvære, og det er mine Nike Odyssey. De giver mig den nødvendige stabilitet, samtidig med at de føles relativt lette og så sidder de, som var de skabt til mine fødder.

PR på diverse distancer

5k: 19.15
10k: 42.45
Halvmarathon: 1.42,30