What doesn’t kill you makes you stronger

”Line, nu skal du høre! Vi har netop haft besøg af den sejeste løber i Marathon Sport. Af alle de løbere jeg har testet på løbebåndet gennem min tid i butikken, er ham her blandt dem, som har gjort størst indtryk på mig. Han må være en af de største fightere, jeg nogensinde har mødt”.

Disse ord blev jeg mødt med af en kollega en dag i april. Dét min kollega lagde vægt på var ikke, at løberen var svagtseende, eller at han manglede en fod. Derimod fortalte hun om hans positive tilgang til livet, hans stålfaste vilje, hans store smil og ikke mindst hans inderlige passion for løb. Da hun nævnte hvordan en septemberdag i 2016 havde vendt op og ned på hele hans liv, vidste jeg straks, hvem hun talte om – og jeg var ikke et sekund i tvivl om hvem ”Månedens Løber maj 2017” skulle være.

Navnet er Mads Brix Baulund. Han var mit største idol på vores idrætshold på Svendborg Gymnasium, og jeg er beæret over, at jeg på Marathon Sports vegne nu kan fortælle hans historie.

Skrevet af Line Kremmer Pedersen
Dato: 31.05.2017

Den 12. september 2016

Det var en tidlig morgen og Mads var på vej til styrketræning – et af de sidste træningspas op mod EM i goalball, som fandt sted tre uger senere. Goalball er et dynamisk og intensivt holdspil for personer med synshandicap, som Mads har dyrket på eliteplan gennem mange år. Et S-tog ved udkanten af Vesterport Station var skyld i, at Mads hverken nåede til morgentræning eller til EM. Efter at have følt sig utilpas hele morgenen, endte han med at få et ildebefindende på det værst tænkelige sted. Han fortæller:

”Det sidste jeg husker er, at jeg tager fat i et skilt ved perronen og sætter mig på hug. Jeg vågner op ved, at jeg har virkelig ondt i foden, mens et S-tog kører forbi en halv meter fra mig. Min første reaktion er, at jeg skubber mig væk, så jeg ligger langs banen. Så er den første fare ligesom overstået. Jeg får skubbet mig op mod perronen, så folk kan se mig, mens jeg forsøger at kontrollere min vejrtrækning. En DSB-mand kommer løbende og kalder: ’Han er i live. Vi skal bruge en ambulance – NU!’ ”

På Rigshospitalets skadestue fik Mads at vide, at hans forfod ikke var til at redde. Dopet på morfin og med sit hjerte placeret dybt i sportens verden svarede han rationelt: “Hvis det har betydning for, om jeg kan komme til at løbe og være aktiv igen, så går I højt op og amputerer det der skal til for, at jeg kan få den rigtige protese” – for Mads ville tilbage i løbeskoene.

Never give up!

Det blev en sej kamp – en kamp der stadig kæmpes. Under den første operation fik Mads kun amputeret forfoden. Frustreret tog han kampen op mod lægerne, og når Mads kæmper, kæmper han for at vinde. Med sig på vinderholdet fik han Rigshospitalets ’krigskirurg’, som har erfaring med at amputere veteraner, og som tillod at amputere noget mere af foden. Det betød, at Mads kunne få en almindelig protese og ikke mindst en sportsprotese, og pludselig var udsigterne til et liv i løbeskoene atter inden for rækkevidde, omend en lang rækkevidde. Kampen fortsatte med stærke fantomsmerter på modstanderholdet. For mange andre ville det være fristende at give op, men sådan er Mads ikke skruet sammen:

”Det holder ikke op med at gøre ondt, hvis du giver op. Det vinder man ikke noget ved. Der er ikke noget der ændrer sig, så hvorfor skulle man gøre det. Du må gøre alt. Du må råbe, du må skrige, du må græde, du må synge. Du må gøre hvad du vil – du må bare ikke give op!”

Hans kærlighed til løb kom særligt til udtryk, da han under interviewet reflekterede over en situation, han tydeligt husker fra sin indlæggelsesperiode: ”En pige kom hen og lagde hånden på min skulder og sagde:

‘Du skal nok komme til at gå igen’. Der havde jeg det sådan: ’Ja, det ved jeg godt, men det er ikke det vi snakker om. Vi snakker om at løbe – og vi snakker om at løbe langt’ (…) Selvfølgelig kommer jeg til at gå igen. Det har aldrig været et spørgsmål. Alt det der med at gå, det var bare noget jeg skulle igennem for at kunne komme til at løbe”.

Mads overlevede på mirakuløst vis den dag på perronen,
men når man kender ham, ved man, at han ikke bare overlever – han lever!

What doesn’t kill you makes you stronger. Den i forvejen stærke Mads er nu blevet endnu stærkere.

39,195 kilometer fra drømmedistancen

Mads er indforstået med, at han ikke kommer tilbage på samme goalball-niveau, men som den sportsmand han er, er han i fuld gang med at genoptage sin løbekarriere. Tilbage i 2013 gennemførte han Copenhagen Marathon i tiden 4:01:35. At løbe 42,195 kilometer med nedsat syn i silende regnvejr er en præstation i sig selv, men nu har han planer om at gøre det igen:

”Jeg kender en, som har løbet marathon efter at have fået amputeret sin fod, så derfor bliver jeg jo også nødt til det” udtaler Mads med et let smil, som om det var den største selfølge i verden.

Mads kan på nuværende tidspunkt løbe 3 kilometer i træk og er i færd med roligt at øge distancen sideløbende med sit genoptræningsforløb. Som han siger ”handler det om hele tiden at overvinde og udvikle sig selv. Der er altid et eller andet jeg gerne vil gøre bedre, et eller andet jeg gerne vil arbejde med. Sådan har jeg altid haft det”.

 

 

Don’t Run, Fly

Det nye kapitel som løber startede i Marathon Sport.

”Jeg har altid været en udstyrsfreak. Det giver mening at have det rigtige gear, og derfor tog jeg ned i Marathon Sport for at få de helt rigtige løbesko”, fortæller Mads.

Efter at have testet adskillige sko på løbebåndet endte han med at vælge en Asics DynaFlyte med den begrundelse at: ”en løbeprotese er tungere end både et almindeligt ben og en almindelig protese, så derfor var det vigtigt for mig at få en let sko med en god affjedring. Den her føltes bare godt”.

Asics’ slogan Don’t Run, Fly passer som fod i hose på Mads’ løberprofil. Mads løber ikke bare gennem livet, han flyver gennem livet – for det er sådan Mads er!

Kære Mads. Tillykke med kåringen som ”Månedens Løber” i Marathon Sport. Med dit evige gåpåmod, viljestyrke og måde at indtage verden på er du til stor inspiration for mange andre. Vi glæder os til at følge og supporte dig på din vej tilbage mod marathon-distancen og vi tror på, at du vinder din kamp og en dag krydser målstregen igen.

Fortsæt det flotte arbejde!

De bedste hilsner fra Team Marathon Sport