Månedens løber er Naser Sorkhabi. De af jer, der løber med til Spartas fællestræninger, vil måske kende Naser. Hans udstråling, varme og hjertelighed går ikke ubemærket hen. Marathon Sports møde med ham blev en rørende og stærk oplevelse. Naser har oplevet politisk fangenskab og flugt herfra efterfulgt af en uvished om livsmål og fremtid.

Et dødsfald i Nasers nære familie blev hans motivation for at gennemføre det første marathon. I Danmark opstod hans glæde for løb, og han fik livet og håbet tilbage. Arbejdet som fartholder for Sparta blev hans måde at betale tilbage til Danmark. Naser er oprindeligt iraner, men han flygtede fra landet i starten af 80’erne. Efter flere perioder i politisk fangenskab og et liv under jorden rejste han til nabolandet, Tyrkiet, hvor han boede 6 måneder i Istanbul. En by, der senere skulle danne ramme for en af de mest emotionelle løbeoplevelser for Naser.

Da Naser blev bidt af løb

Nasers løbekarriere startede d. 12. januar 2009. Sønnen havde fødselsdag og havde længe ønsket sig en røgfri far. I fødselsdagsgave fik han både et rygestop og en mere aktiv far. “Min første løbetur blev løbet rundt om en sø, hvor jeg bor. Søen er ca. 1 km lang, og jeg havde brug for flere pauser undervejs. Jeg brugte ca. 15 minutter på at tage mit tøj på, og 10 minutter på at løbe rundt om søen”, smiler Naser. Han begyndte stille og roligt at bygge flere kilometer på sine løbeture og udvikle sig som løber. I sommeren 2009 deltog Naser i sit første officielle løb, der stod på 5 km, hvilke han tilbagelagde på 28 minutter og 50 sekunder. Naser var blevet bidt af løb.

Løb for sin afdøde niece

I maj 2012 debuterede han på marathondistancen. Efter at have løbet sammen med Spartas fartholdere hele sæsonen sled han sig gennem Københavns gader. “Min niece døde det år, så det løb var for hende. Hun var i mine tanker hele vejen. At udgå fra løbet var ikke en mulighed, selvom jeg havde stærke smerter og kramper allerede ved 18 km,” siger en meget bevæget Naser. Ved mållinjen stod hans søn med en T-shirt med fototryk af niecen. Allerede ved målstregen var han helt bestemt på, at han skulle løbe marathon igen. Siden er det blevet til 14 marathon for Naser.

Godt at kunne give glæden videre

I 2014 blev Naser en del af Spartas fartholderteam. “Det var godt for mig at kunne give glæden videre til andre. Fartholderne og Spartas fællestræninger var dét, der havde fået mig igennem mit første marathon. Det var dét, der fik mig til at holde fast, og det var en stor motivationsfaktor at løbe sammen med andre.”

Tog til Istanbul for at få revanche

I 2016 gik turen tilbage til Istanbul; tilbage til byen hvor han befandt sig i 80’erne. Fattig, på flugt, bange og uden et tydeligt mål for sit liv. Han mødtes med broderen, der stadig bor i Iran, og sammen skulle de løbe marathon i Istanbul. “Jeg havde kigget på ruten på forhånd, men den var ikke så tydeligt beskrevet, som dét vi kender fra Copenhagen Marathon. Jeg ville helst undgå det område, hvor jeg havde boet, da jeg var på flugt. Der var for mange dårlig minder. Ved 21 km stod jeg lige pludselig midt i det område, hvor jeg havde det allersværest tilbage i 80’erne. Jeg kunne slet ikke styre mine følelser, og pludselig kom der en masse tårer væltede ud af mig.” Nasers bror, der intet anede om hans svære periode i Istanbul, fik hele historien om livet i Istanbul beskrevet. De løb gennem området hånd i hånd. Lillebror og storebror. “Det blev en skelsættende oplevelse. Ringen blev sluttet. Jeg var kommet tilbage til Istanbul og fik vist, hvor stærk jeg var blevet. En by jeg havde gået rundt i; svag, uden mål, på flugt og kun med drømme om, hvordan livet kunne blive. Nu løb jeg et marathon! Det blev min revanche. Jeg kunne mere end, hvad jeg havde vist 30 år tidligere. Målet var tydeligt, for det var efter 42 km. Da jeg kom i mål, var byen ikke den samme. Den var ikke længere dét Istanbul, jeg var bange for,” fortæller Naser.

Naser og broderen efter Istanbul Marathon

Fik sit liv tilbage i Danmark

Naser drømmer ikke om de vilde tider, og hans overordnede mål er at give alt det, han har fået, tilbage. “Jeg har fået så meget fra Danmark. Jeg fik mit liv og drømme tilbage her. Gennem at være fartholder føler jeg, at jeg kan give noget igen.”
“Han er rigtig god til at tage sig af alle. Nogle gange, når der er nogen, der kommer ud for et uheld, er han der med det samme. Han viser stort hensyn til de folk, vi møder på turene. Han hilser og smiler til alle”, fortæller løbekollega fra Sparta, Magnus Gotfredsen.

Løb er vores fælles sprog

“Det, jeg elsker ved løb, er fællesskabet. Det skaber varme og en fælles identitet. Vi skal samme vej. Målet er det samme sted. Vi kender vores målgang. Hudfarve, sprog, kultur og religion er ligegyldigt. De næste mange kilometer har vi det samme sprog.”

Tilbage til Iran

I april 2017 løber Naser Irans første officielle marathon. Det gamle liv fra Iran og hans nye liv i Danmark skal endelig forenes. Familien fra Iran har rejst 600 km for at stå ved mållinjen. “De to verdener skal smelte sammen. Jeg løber selvfølgelig i min danske løbetrøje, men der er også plads til et iransk flag ved brystet,” smiler Naser.

Marathon Sport ønsker Naser held og lykke med de fremtidige løbebedrifter og støtter ham hele vejen i mål.

Skrevet af Maren Elise Skjerlie Gilling